In Gardiner, Inspiration

Sikkerhed fremfor alt! Hvis du har små børn i dit hjem, om du så er forælder, bedste- eller oldeforælder, så er sikkerheden omkring dine gardiner bare et must! Som gardinproducent tager vi vores produktansvar meget seriøst – også når det kommer til sikkerheden.

Hvad siger reglerne?

EU har lavet et direktiv, som alle gardinproducenter skal overholde, hvilket vi naturligvis i første omgang sikrer, at alle vores produkter er i overensstemmelse med – både når vi taler standardvarer og skræddersyede gardiner efter mål i DEBEL Plus. Derfor medfølger der ved gardinprodukter med snor- eller kædebetjening ALTID en sikkerhedsanordning. Denne anordning er testet og godkendt af et uafhængigt institut i EU, og det samme er alle vores produkter. Vi har derfor udelukkende testede og godkendte produkter i vores sortiment. Det er så vigtigt for os, at du skal føle dig tryg, når du vælger et DEBEL-gardin.

Direktiver fra EU kan ofte være svære at gennemskue, så selvom, du skulle få mod på selv at gå i gang med at tolke og forstå reglerne, så har vi valgt at skitsere reglerne for dig:

  1. Reglerne er gældende i rum, hvor børn i alderen 0-4 år måneder færdes.
  2. Børn i denne alder skal ikke kunne nå betjeningssnore og –kæder, så senge, stole, møbler skal flyttes ud fra vinduet, så børn ikke nemt kan kravle op til vinduet.
  3. Har gardinet snore- eller kædebetjening skal der monteres en sikkerhedsanordning, der fikserer snore eller kæder, så de ikke hænger løst. Sikkerhedsanordningen skal monteres min. 150 cm over gulvet, så børn ikke kan nå betjeningen.
  4. Der må ikke bindes knuder på snore og kæder for at gøre dem kortere – brug sikkerhedsanordningen til at fiksere.

Vi producerer som standard alle snore og kæder i længden 100 cm, hvilket overholder reglerne og som udgangspunkt er en fin længde til langt de fleste vinduer. Vi ved godt, at afhængig af monteringshøjde, er ovenstående ikke relevant for dig, da dit barn på ingen måde vil kunne nå hverken snore eller kæder.

Dette er blot nogle retningslinjer til dig, så du kan tage dine egne forholdsregler. Når alt kommer til alt, så handler det om at bruge sin sunde fornuft, og gennemgå de potentielle risici, der er omkring dine gardiner – og så eliminere dem!

Gardiner til børneværelset

Vi anbefaler altid gardiner UDEN snore- og kædebetjening på de små børns værelser. Gå til shoppen og se de muligheder, vi tilbyder.

Rullegardin med fjedertræk; fx Soft Roll
Lamelanlæg med førerstang
Plisségardin med træk i skinne; fx Touch
Plisségardin med UpDown-funktion fx Touch Split

Du kan også se eller gense vores søde video, der kort opsummerer ovenstående her på siden BØRNESIKKERHED.